20

Lørdag 22. august mødtes vi på Shell tanken i Karlslunde, hvor Bob og Therese havde inviteret på tur til blandt andet Bogø. Vejret var perfekt, og der var 8 biler der mødte op, og vi drog sydover i højt humør som altid i TR Register :-).

Bob’s plan var at køre af de gamle hovedveje sydpå, men efter bare 2 kilometer blev en TR4’s elektriske benzinpumpe træt, så vi brugte de næste 45 minutter på at studere vejkanten ved Solrød.

1

2

Så af sted igen, over Køge, Strøby Egede, Gjorslev, Holtug, Faxe Ladeplads, Roholte og så langs vandet og endte ved Kalvehave Havn. Her stødte endnu en TR6 til turen - Peter og hans søn.
Ib, Johnny og Bob viste deres evner til at grille, og udsigten til Møn broen blev beundret.

6

Herefter kørte alle 9 biler via Møn broen over Møn, Grønsundbroen til den smukke ø Bogø. Her besøgte vi smeden i Bogø by, som havde en overraskende samling af biler, cykler og reservedele til veteraner i lange baner.

18

Efter dette hyggelige besøg, kørte vi nordpå igen, Farø, Køng, Hammer Bakker, Mogenstrup, Toksværd og sluttede i Haslev hos Villy, der var codriver hos Ib på turen.
Villy har et væksted og kører ræs i en Morris Mini Cooper, og vi fik mange spændende historier og fif om de forskellige måder at køre på, og passe og optimere bilerne.

Tak til Bob for en super hyggelig tur.

/Carsten B.

Share →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.