Endelig oprandt dagen søndag den 23. Oktober 2018, som skulle danne rammen for endnu en af de hér legendariske TR-Register.dk klub-ture – som er så livsbekræftende ikk´?
Dagen var ventet dels med spænding – fordi arrangørerne Diggi og Claus over de sidste par år har leveret klubture af usædvanlig høj oplevelsesmæssig kvalitet; men også ventet med et gran vemod hos deltagerne, da turen jo er og markerer en trist ventet køre-sæsonafslutning, man som sande TR-fans desværre kun med mishag kan begræde, og det endda i uendelige våde stride strømme..

Til dette spændingsfelt skulle det så yderligere også lægges til, at stormen ”Knud” netop dagen inden om lørdagen havde raset landet over, og at endnu mere efterårsblæst, regn og rusk sør´me også var lovet og ventet ovenpå, at stormen havde lagt sig. Men turarrangørerne(og deltagerne) må åbenbart ha´ haft vejrliget med i deres fromme aftenbønner – dagen oprandt med perfekt tørt TR-kørevejr – let overskyet, ikke for varmt ej heller for koldt. Man kunne egentligt sige: TR-køreagtigt efterårs-veltilpas.

Anyways – 19 superpotente topgejlede TR-fuldblodssportsvogne i alle regnbuens farver, for fuld olietryk kæmpede sig ufortrødent nærmest gyro-agtigt retningsbestemt gennem morgentågerne, for at nå rettidigt frem til det annoncerede for enkelte ukristelige tidlige mødetidspunkt(08:30) i Dronningmølle, hvor turarrangørerne bød på 1. klasses velpolstret fælles morgenbord, hvor selv den hævdvundne ”Gammel Dansk” heldigvis var fundet frem fra gemmerne og formåls-tjeneligt bød op til dans i det søvndrukne blodomløb.

Og farve i kinderne kom dér sandelig, og de næsten 40 deltagere kværnede lystent løs med klubkammeraterne i bar gensynsglæde, og delte på kryds og tværs de sidste storslåede oplevelser med deres TR-juveler – og måske en eller to fik et godt råd med på vejen angående småreparationer, som skulle klares under det kommende velfortjente vinterhi i TR-garagerne.

Til sagen – alle deltagerne så klarøjet og opmærksomt til, da Claus i store behændige træk gennemgik dagens spændende, på mange måder udfordrerne og komplekse kørerute. Uden manuskript og diverse kortbøger – manden kunne sgu minsandten og i øvrigt drøn-imponerende turen udenad ”på fingrene” - fik vi alle et klart omrids af, hvad der ventede os på de allermindste, hyggelige, krogede, bakkede og hengemte skjulte veje, som netop Nordsjælland er så vidunderlig rig på.

For en ordens skyld formanede klubbens TR-nestor og Stromberg-troldmand Povl på opfordring endnu en gang deltagerne om konsekvent at holde synlig afstand til den forankørendes nummerplade, og opmærksomhed på om den bagvedkørende stadig var ”med” – for ligesom at holde sammen ”på det hele” turen rundt. 19 motor-opvarmede TR-biler med kørelyste førere med sprælske speederfødder er altså immervæk som bekendt en flok lopper at ”holde styr” på.

Færre ord – mere handling. Kl.: 09:15 ”sadlede vi op”, fik sparket klodserne væk under speederpedalerne, og med drønende TR-motorer, høvlede vi os for fuld hammer gennem nabolaget og fik vækket naboerne af deres søde søndagssøvn, så de ufrivillige tilhørere fik en chance for at kunne nå den stedlige pastor indenfor korrekt kirketid.

Og så gik det ellers over stok og sten – og naturligvis vanen tro i røg og damp. Med ”kluden nede” og alle sanser åbne, indtog vi gennem frontruden med glæde de dominerende flotte varme efterårsfarver, som stod i fuldt betagende farvenuanceflor - og ikke mindst den umiskendelige mættende ur-duft af våd muld og svampe, som ubønhørligt på allerbedste måde ramte alles opspilede parate næsebor – what a day and what a TR-ride.

Den uundgåelige formiddagskaffe ramte plet ved Annisse Abbey, og frokosten inklusive de skummende og høje fadøl på ”Fyrkroen” ramte bestemt også inden for skiven – mest bestilte ret var i øvrigt ”Stjerneskud”, som jo også af navn passede rigtig godt til denne oplagte stjernetur i ”Kongernes Nordsjælland”.

Efter små 300 km. rundt og atter rundt på de indtagende nordsjællandske småveje, som alle lå godt gemt væk fra alfa-vej, fandt vi afslutningsvis bekvemt frem til det unikke og højst bemærkelsesværdige Rudolfs Tegners Museum, hvor vi kunne tage en taknemmelig afsked med arrangørerne og vore værdsatte klubkammerater. En lykkelig dag i enhver TR-ejers dag var gennemført- og kørt til punkt og prikke, og heldigvis bragt til ende uden nævneværdige reparationer, skader eller uheld.

Diggi og Claus takkede igen for den store tilslutning og medlevende deltagelse i TR-turen, og opfordrede alle til selv at arrangere en klub-tur, da turen havde været fuldstændig ukompliceret at tilrettelægge, samt ikke mindst været til stor glæde for dem begge at arrangere.

Vi ses vel forhåbentlig til den store fælles planlægningsevent den 7. oktober i Lejre – og glem heller ikke den traditionelle omhyggelige vinterklargøring hos Povl den 14. oktober i Frederikssund?

Tekst: Johannes
Fotos: Turdeltagerne

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
6 hours ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Håvard Trolldalen
... See MoreSee Less

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Håvard Trolldalen
18 hours ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Per Witthøfft
... See MoreSee Less

1 day ago

Hej allesammen! Jeg ville bare gerne præsentere mig selv og dele et billede, som jeg har taget ... See MoreSee Less

Hej allesammen! Jeg ville bare gerne præsentere mig selv og dele et billede, som jeg har taget
2 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Steen Brockdorff
... See MoreSee Less

3 days ago

Ventilere bremser

Hej alle
Jeg har lige skiftet hovedcylinder i min tr3. Og den er fyldt med luft. Men jeg har meget svært ved at suge det ud med undertryk fra en kompressor med til formålet konstrueret pistol/beholder.
Hvad er de gode tricks?
Hvad gør jeg evt galt?
... See MoreSee Less

Ventilere bremser

Hej alle
Jeg har lige skiftet hovedcylinder i min tr3. Og den er fyldt med luft. Men jeg har meget svært ved at suge det ud med undertryk fra en kompressor med til formålet konstrueret pistol/beholder. 
Hvad er de gode tricks?
Hvad gør jeg evt galt?