En sensommeraften var min datter og jeg på en lille køretur ned til Tørskind Grusgrav.
De medlemmer af klubben der deltog ved års træffet 2016 på Haraldskjær , husker sikkert vi bla. besøgte Tørskind Grusgrav og Bindeballe Købmandsgård på vores køretur rundt og i omkring Vejle Ådal. ( To billeder fra dengang )
Hver onsdag aften i sommerhalvåret mødes veterankøretøjer i alle aldre, størrelser og mærker til det ugentlige veterantræf i Tørskind Grusgrav. Det er nostalgi i højeste gear og hyggeligt samvær, når veteranentusiaster og tilskuere samles om glæden ved de gamle køretøjer.
Tørskind Grusgrav med Robert Jacobsens og Jean Clareboudts imponerende skulpturer danner smuk ramme om træffet, der efterhånden er blevet en fast tradition. Både køretøjer og tilskuere valfarter til for at beundre de skønne, klassiske køretøjer og der er noget for enhver smag. Alt fra biler til motorcykler, knallerter, traktorer og lastbiler og busser vises frem på denne aften.
Det er muligt at købe is, grillpølser, øl og sodavand, m.m.
Nedenfor Stemningsbilleder fra Tørskind Grusgrav, sensommeren 2017
Vh. Stefan