SPA SIX HOURS 20 & 21 September.

En lang køretur til Spa i Belgien med særdeles heftigt regnvejr og diverse udfordringer med vejarbejde på de tyske motorveje i mørke, gjorde sit til at vi ankom sent torsdag ved 23:30-tiden.

Indkvarteringen var fortrinlig i et landhus, der hørte til en gård, hvor gæs og et par haner sørgede for, at man ikke sov over sig. Vi var priviligerede ved at være gæster hos et dansk team, der stillede op i et løb af en times varighed med en

Ford Falcon fra 64.

DSCF1405

Det ville i praksis sige at vi havde adgang til pit-område og kunne færdes hvor vi ville. Fantastisk at kunne komme tæt på det hele : se, røre og fotografere som vi havde lyst.

Fredag fra 9 morgen var der dagen igennem Qualifying til lørdagens og søndagens race. ”Vores” Falcon kvalificerede sig som en af de bagerste i feltet på ca. 60 biler i klassen Master Touring Cars (Pre-66). Motorproblemer gjorde det imidlertid til en travl weekend for teamets teknikere, selvom løbet først var søndag middag og altså to døgn efter Qualifying.
Men selvom der var alle tænkelige klasser og åbne formel-biler incl. F-1`ere fra 80`erne såvel som GT og de meget potente CanAm biler fra 70`erne, var hovedattraktionen naturligt nok SIX HOUR RACE lørdag fra 16 til 22.
Da den fantastiske bane byder på rigtig mange højdemeter – noget man ingen chance har for at fornemme når man ser F-1 hjemme i sofaen – så er det udover de seks timers varighed, en kæmpe udfordring for de gamle biler, som absolut ikke bliver skånet.

DSCF1423

Der var ca. 115 biler til start og det var imponerende at se så mange vogne i eet og samme løb. Der var tempo og drama konstant. Og det var herligt at se Mini-Coopere, MG-B`ere, Lotus-Elan`s, Healey`er, en enkelt Spitfire og adskillige TR4`ere i samme løb som Ford GT 40`ere, E-Typer, Mustang`s og meget andet. Solen skinnede og gav de hurtige biler – GT 40, E-Type m.m. – en fordel i starten. Men allerede efter en time kom første advarsel i form af en gevaldig byge. De næste timer var vejret skiftende, og perioder med Safety-Car gjorde også sit til, at de mindre biler bedre kunne hævde sig. Og torden og skybrud gjorde betingelserne så risikable, at man valgte at flage løbet af et kvarter før tid. Ikke overraskende var der GT 40`ere på de første pladser, men blandt flere flotte og bemærkelsesværdige resultater var bl.a. en Triumph TR4, der sluttede på en 14.plads i det store felt!

DSCF1407

Søndagen oprandt, og ”vores” Ford Falcon skulle i kamp lidt over middag. Desværre måtte vi konstatere, at da feltet på ca. 60 vogne kom afsted efter at have kørt opvarmningsomgangen, holdt én vogn tilbage. Desværre var de bange anelser vedr. motorproblemerne blevet alvor, så ”vores” Falcon måtte hastigt skubbes væk fra banen, inden feltet passerede igen. En ødelagt kølerslange gjorde alle anstrengelserne nytteløse.
Derefter var stemningen i teamet naturligt nok ikke sprudlende. Vi var efter 2½ døgns motorløb også trætte og valgte derfor at takke pænt for god behandling og vende næsen hjem.

På hjemturen gav vi Claus Ebberfeld fra ViaRETRO et lift hjem til Danmark, og det var vældig hyggeligt.

En lang, strabadserende men utrolig spændende weekend sluttede søndag 23:30, da vi landede i Roskilde. Så Spa er i allerhøjeste grad et besøg værd. Især fordi man kan færdes på sti og vej rundt om det meste af banen, og opleve bilerne HELT tæt på.

Afslutningsvis en stor tak til Michael Flintholm fra Aarhus som for 10.gang var tilskuer, og som guidede os rundt, så vi fik maksimalt ud af oplevelsen.

Mange hilsner fra
Mich og Roald.

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
2 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Dyna Dyna
... See MoreSee Less

3 days ago

Årets generalforsamling d 21. April 2024 vel besøgt og vel afsluttet ... See MoreSee Less

Årets generalforsamling d 21. April 2024 vel besøgt og vel afsluttetImage attachment
4 days ago

Så er det på søndag den 21. april kl. 10 at der er generalforsamling i TR-Register Danmark.

Som nævnt i indkaldelsen afholdes generalforsamlingen, som sidste år, i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Vi glæder os til at se dig 😊

Mange hilsner Bestyrelsen
... See MoreSee Less

Så er det på søndag den 21. april kl. 10 at der er generalforsamling i TR-Register Danmark. 

Som nævnt i indkaldelsen afholdes generalforsamlingen, som sidste år, i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. 

Vi glæder os til at se dig 😊

Mange hilsner Bestyrelsen
4 days ago

Så er der sæsonstart på Cars & Coffee på Torvet i Hillerød - temperaturen siger 🥶 ... See MoreSee Less

Så er der sæsonstart på Cars & Coffee på Torvet i Hillerød - temperaturen siger 🥶
7 days ago

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳 ... See MoreSee Less

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳
1 week ago

Sidste nyt fra England ... See MoreSee Less

Sidste nyt fra England