14. juni havde Lone og Espen arrangeret tur, og vi mødtes 8 biler ved broen i Frederikssund i det flotte vejr, fik lidt morgenmad, turinstruktioner og påmindelse om Corona afstand. 
  
Det blev en meget smuk tur ad de små veje via Tadre Mølle til Skjoldenæsholm, hvor en ekstra bil stødte til, og vi fortsatte til Brorfelde Observatorium. Enkelte grusveje, til lidt frustration for dem der lige havde poleret biler, og kun en enkelt forkert vej. 
  
Ved Brorfelde var det tid til tisse- og kaffepause, og samtidigt mulighed for en kort spadseretur i det spændende område. 
  
Herefter gik det videre via blandt andet Lammefjorden, Asnæs og Nykøbing til Lyngkroen i Rørvig, hvor der blev serveret en fin frokost og dejlig kold øl i solen. 
  
Efter hyggelig frokost skiltes vi, nogle kørte syd om Isefjorden mens vi var nogle stykker der tog færgen Rørvig-Hundested, og derfra hjem. 
  
Da vi var hjemme igen, stod tælleren på 229km.  Mange tak til Lone og Espen for en super godt tilrettelagt og gennemført tur. Den kan sagtens gentages – vi er klar. 
  
Bedste TR-hilsner 
Elisabeth og Carsten 
Share →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.