Den 15 Marts 2012 åbnede Povl endnu en gang garagen for medlemmerne.

En enkelt Austin Healey og en Stag havde også fundet vej til mødet og der blev kigget godt på herlighederne. Det er jo ikke os alle der har set sådan nogle før med klappen oppe.

Lars S havde taget sin nyeste investering med, en total istandsat TR5 som desværre er en lidt trist historie. img_0248

Ejeren af Lars nye bil, havde lavet en "nut and bolt" restaurering i 1996 men blev syg under arbejdet og har derfor aldrig haft mulighed for at køre i bilen! Den har derfor har stået i en opvarmet garage lige siden med meget få KM på tælleren efter renoveringen. Vi hørte motoren og den gik fantastisk godt. Der var lavet nogle modifikationer som Lars S ikke var helt tilfreds med, så de vil blive pillet af hen over den kommende periode så bilen bliver så original som muligt.

Preben havde lovet at tage hjemmebag med, men han glemte at tage kagen ud af ovnen i tide så vi måtte slå os til tåls med bagerkage denne gang. Efter en god kop kaffe eller en sodavand, hvor der blev snakket masser biler og det snarlige forårs komme gik Povl i gang.

Povl "forårs gennemgik" Mich TR4 A der har fået hoved renoveret motoren hen over vinteren, den motor gik også rigtigt fint. img_0230
Povl fortalte om de ting vi skal være opmærksom på. Mich fik en lille påtale fra den skrappe synsmand da hans styretøj i følge Povl var lige på grænsen til det acceptable. img_0243

Det viste sig at være en relativt overkommeligt idet der var slør i det nederste styretøjs kardanled. I øvrigt er Mich TR4 A en lidt speciel bil idet den ikke har IRS men en stiv bagaksel beregnet for det Amerikanske marked. Amerikanerne var ikke sådan lige med på det der nymodens med uafhængig affjedring bag så de fik A udgaven med stiv bagaksel. Interessant er det at chassiset er forberedt til IRS, så det ville være muligt at ombygge bilen hvis ellers Mich vil have det.

Povl har lovet at renskrive sine notater til forårsklargøring og så vil de blive lagt på hjemmesiden.

Opdatering 9 April 2012: Povl's checkliste kan findes her >>

(Bemærk du skal være logget ind for at kunne se den)

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
20 hours ago

Er der mon nogen der har 4 gode stålfælge til en TR6 stående? ... See MoreSee Less

5 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Erling Pedersen
... See MoreSee Less

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Erling Pedersen