057

Fra vores udsendte Niels Vegger har vi modtaget følgende:

Jeg har gennem mange år været fascineret at engelske sports og racer biler fra 30’erne til 50’erne, og især biler der har deltaget på Le Mans, det har derfor været naturligt for mig at være frivillig arbejder til Copenhagen Historic Grand Prix, hvor jeg har haft muligheden for at opleve biler fra netop denne periode bliver kørt som da de var nye. Som en sidegevinst har jeg også lært et par af kørerne at kende, hvilket viste sig at være nyttigt senere.
For 3 år siden fik Danmark sig så sit andet historiske by motor løb, nemlig Classic Race Aarhus, som adskiller sig lidt fra CHGP ved at have et tema mere som Goodwood Revival med fokus på at skabe en atmosfære som ved et motorløb i 50erne, det såkaldte Goodlook. Forskellen ses især ved at CRAA har en række opvisningsløb som pauseunderholdning mellem de rigtige motorløb, I opvisningsløbene, har man bl.a. kunne se Formel 1 biler, racermotorcykler, før krigs racere og sports prototyper.
Allerede sidste år havde jeg bestemt mig for at tage en tur til Århus for se hvad CRAA var for noget, da jeg fra venner og hvad jeg kunne læse og se mig til på nettet, havde hørt det skulle være et godt løb.
I maj begyndte jeg så at planlægge min tur, jeg havde regnet med at tage min TR2 der over, da der i stil med CHGP var classic car park på området, hvor den så fint kunne holde udstillet.
Denne plan blev dog hurtigt ændret, da jeg så at pauseunderholdningen i år var bestemt til at være sport og racing cars fra 48-63, primært vogne som havde deltaget i Le mans og at de manglede deltagere. Jeg fik hurtigt skrevet til løbsarrangøren om de var interesseret i at jeg stille op med min TR2, da disse både havde kørt Le Mans i 54 og 55 og en masse andre motorløb, hvortil de svarede at den ville de da gerne se derovre.
Der var nu kun et par uger til selve løbet og jeg havde et lille problem, løbet var et gentlemen race uden tidtagning, vinder og buler. Det skulle helst foregå i så tidstypisk udseende som muligt og jeg kørt rundt med et sæt Minilite fælge på min TR2, Ikke helt korrekt. Heldigvis havde Lars Skotte et sæt rimeligt lige pladefælge liggende som jeg så fik monteret på min TR.
CRAA forløber over 3 dage. Fredag åbnes med gratis entre om eftermiddagen og de indledende heats. Lørdag og søndag var så selve løbsdagene, hvor jeg skulle køre i alt 3 gange opvisning.
Fredag morgen drog jeg af sted i min TR i silende regn, køreturen var dog heldigvis kun kort, Ringsted til Kalundborg, men det forhindrede ikke min TR til at dugge til kraftigt indvendigt mens jeg kørte.
Jeg nævnte kraftigt, til en af mine venner, at det ikke var sjovt at køre i en duggende TR da jeg ankom til pladsen i Århus, men fik promote at vide at det piveri kunne jeg godt pakke sammen, da Hr. og Fru. Sommer var på vej fra Sjælland i deres Jaguar C type..... ( uden nogen som helst form for tag på )
De andre deltagere i opvisningsløbet var bl.a. Ole sommers Jaguar SS100, C og D, en Ferrari 275 GTB, en Porsche 356 speedster, en Jowett Jupiter og flere af Jørgen Strøjers biler.
Det meste af fredag og lørdag indtil jeg skulle køre det første heat blev brugt på at tale med de rigtige racerkørere om, hvordan man egentligt skulle køre rundt på sådan en bane.
Endeligt blev det tid til første heat, her kom jeg ud bag Sommers C type og SS100, og havde så D typen bag mig. Det var med en vis nervøsitet jeg kørte ud på banen, dels på grund af det var første gang jeg havde prøvet sådan noget og dels fordi de biler der var omkring mig var ufatteligt kostbare.. I første heat blev der kørt stille og roligt for at alle kunne lære banen at kende, dog blev vi nybegyndere overhalet af dem som havde racer erfaring. Jeg havde selv held til at overhale SS100’eren og indhente C typen som Ole Sommer selv kørte.
Jeg nåede op på hastigheder af ca. 100 kmt på langsiden af den 2,8 km lange bane, men brugte ikke så meget tid på at se på speedometeret, man blev utroligt fokuseret på banen og bemærkede slet ikke publikum.
I andet heat kom jeg igen ud bag SS100eren og C typen, men denne gang havde jeg held til at overhale dem begge. Triumphen havde temmelig svært ved at hænge på når de accelererede, men jeg kunne gå igennem svingene hurtigere. Jeg kom nogenlunde let forbi SS100eren men C typen var sværere at fange, det lykkedes på sidste omgang, jeg havde kørt mig så tæt ind på den jeg turde igennem skoven og chikanerne ned mod langsiden, og på selve langsiden havde Sommer holdt sig til højre side af bane hver gang og bremset let ved det knæk som den langsiden havde. Så da vi kommer ud på langsiden holder jeg til venstre og træder pedalen i bund. Jeg når forbi Sommer og skal så bremse temmelig kraftigt for at kunne komme rundt i S svinget forenden af langsiden, som blev tage i andet gear.... Men det lykkedes, så jeg kan sige at jeg har overhalet en Jaguar C type.....
Jeg var efter løbet faktisk lidt forbavset over hvor let Triumphen havde været at få rundt på banen ved høj fart og forstår nu bedre hvorfor de var i stand til at opnå de pæne resultater med dem i 50’erne.

Søndag var en trist dag da det regnede kraftigt hele dagen, og vores opvisnings løb blev til parade kørsel i stedet, men hjem turen fra Århus til Sjælland foregik dog i nogenlunde sol og tør vejr.
Nogen af de andre attraktioner der var ved CRAA i år var bl.a. hovedparten af Danmarks bestand af Ferrari F 40 var samlet i anledning af dens fødselsdag.
Jeg har ikke så meget at sige om de andre løb da jeg stort set ingen så, Jeg havde en bekendt som havde problemer med en motorcykel hvilket vi brugte en del tid på, bl.a.
Jeg nød virkeligt min tur til Århus og CRAA, og det var en stor oplevelse at prøve at køre min Triumph på den måde. Jeg kunne dog aldrig finde på at bruge den til rigtigt race, men det kan ikke udelukkes at jeg vil prøve at køre race eller hillclimb igen i en anden bil.

CRAA 2013 ligger den 17 – 19. maj i Pinsen mere info www.craa.dk

MVH Niels

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
10 hours ago

Er der mon nogen der har 4 gode stålfælge til en TR6 stående? ... See MoreSee Less

4 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Erling Pedersen
... See MoreSee Less

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Erling Pedersen
5 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Steffen T Pedersen
... See MoreSee Less

6 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Max Pedersen
... See MoreSee Less