Hvordan renoverer man en Classic Car fra bunden af?

Man tager:

6 vaskebaljer med alskens dele og stumper, som måske hører til en Classic Car i ”Ladefund-stand”, som engang havde set bedre tider – altså før får og geder i årevis havde trampet hjemmevant rundt i liget.

Og så tager man en inkarneret Classic Car reparatør af den lidt mere hårdføre ”Skipper Skræk”-type, som ikke så let giver op for bollemælk, og som aldrig går på kompromis selv med detaljen - nemlig vort klubmedlem bil-tusindkunstneren Mich.

L1090292

Hans overordentlige veludrustede og velordnede rene superværksted holdt ”Åbent Hus” søndag den 2. november, og på værkstedsmenuen stod prøveopstarten af en total-nyrenoveret Triumph TR4 motor tilhørende ”Ladefundet” – en Morgan4 Plus/årgang 63. Motoren var naturligvis blevet opdateret efter alle kunstens regler, og efter et par yderligere kunstgreb havde den sør´me også fået vredet sin cylindervolumen helt op på ca. 2300cc..

Alle holdt vejret da Mich rutineret satte startkablerne på motoren, som stod godt fastspændt i en gedigen prøvebænk – en af dem der let tager fra 4 til 12 cylindre op til 6.000 omdr./min..

L1090300

Startede 1. gang – sæ´føli Efter tomgangen var sat(lidt over normalt pga. de nye lejer) kom turen til finjustering af SU-karburatorerne. I gamle dage blev sådan noget klaret med det ene øre sat ned til skaftet på en skruetrækker som stod på højkant – men ikke hér.. Ud af skabet trak Mich et elektronisk stetoskop a la NASA-udstyr, som sammen med hans professionelle fintfølende håndelag kunne samstemme de 2 karburatorer til én og samme rene arbejdsfrekvens på millimeters pinlige nøjagtighed. Selv et 40-mands symfoniorkester kunne ikke være blevet bedre orkestreret og afstemt.

L1090305

Resultatet udeblev heller ikke. Motoren stod bomstille i tomgangen med de 1200 omdr./min. – så selv en nyslået fem-krone kunne ha´ stået ubevægelig på højkant på ventildækslet. Ingen af de høflige dybt imponerede tilskuere fandt dog en femmer frem af lommeulden, men alle var enige om at en sådan prøve havde holdt – a´mar.

Motoren skal nu efterfølgende monteres i den ny-opbyggede renoverede og nymalede Morgan. Mich ville bide spids på, at når han til sin tid skal levere vidunderet til den lykkelige ejer, ja – så vil bilen være i bedre samle- og funktionsstand, end da den forlod hånd-samlebåndet i Malvern.

L1090288

Mich afsluttede dagens seance for de 12 fremmødte klubmedlemmer, med at rette sit avancerede hørerør mod nogle af deltagernes 6-7 medbragte TR-biler. Og det kan nok være, at der blev løftet et øjenbryn og gyst hist og pist, over konstateringen af de mange slidte utætte indsugningsspjæld, og de sære tikkelyde fra karburatorer og diverse indsprøjtninger.

L1090310

Dagens flotte præsentation og indsigtsfulde Classic Car-foredrag med velmente råd og vejledninger i øjenhøjde, mundede ud i masser af spændende inspiration og gode fortsæt til den kommende vintersæsons sysler rundt omkring i de små TR-garager. På vej ud af døren, var der dog én, der formanende mumlede noget om, at ”Det der virker på vore alderstegne TR-biler, ska´ man sgu ikke pille ved”.

En stor tak til Mich for initiativ, ”læggen hus til” og kaffe og kage/frem og tilbage – vi kommer meget gerne igen for at se Morganen i sin nye skikkelse, som den ædle Classic Car køremaskine, den jo vitterlig er!

Billeder: Peter

Tekst: Johannes

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
2 days ago

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳 ... See MoreSee Less

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳
3 days ago

Sidste nyt fra England ... See MoreSee Less

Sidste nyt fra England
3 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Håvard Trolldalen
... See MoreSee Less

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Håvard Trolldalen
4 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Per Witthøfft
... See MoreSee Less

4 days ago

Hej allesammen! Jeg ville bare gerne præsentere mig selv og dele et billede, som jeg har taget ... See MoreSee Less

Hej allesammen! Jeg ville bare gerne præsentere mig selv og dele et billede, som jeg har taget
5 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Steen Brockdorff
... See MoreSee Less